|
Regler for brug af serveren
Her er serverens regler, gældende pr. 23. maj 2002. Sidst opdateret den 6. juli 2010.
Oprettelse: Denne server er for spillere, hvis evner går fra at være ikke særligt gode til at være lidt bedre end almindeligt gode. Hvis du er latterligt overdrevet god, vil du blive banned før eller siden. Dette er ikke en offentlig server og det er derfor ikke tilladt at udlevere serverens password til andre spillere; henvis dem i stedet til hjemmesiden, så de kan registrere sig og få adgang på Den Rigtige™ måde. Lad være med at vælge en referenceperson, som ikke har henvist dig hertil. Din registrering vil alligevel blive afvist og du spilder dermed både vedkommendes og din egen tid. Bemærk: Du skal kende din referenceperson personligt! Hvis du med vilje accepterer oprettelser fra personer, som du ved ikke er velkomne eller kun vil være på serveren for at genere andre, vil du få frataget retten til at være referenceperson fremover. Du skal angive både fornavn og efternavn, men vi er dog ligeglade med eventuelle pinlige mellemnavne. Din registrering er personlig og du må derfor ikke lade andre (heller ikke familie, venner, kærester, etc.) spille på serveren fra din maskine. Du skal så vidt muligt udfylde din profil. Lad være med at oprette dig som bruger flere gange. Hvis du glemmer din adgangskode, kan du få den tilsendt her. Hvis du kommer til at angive en forkert mail-adresse under oprettelsen, så skriv til Picco. Sørg for at oprette dig med samme nick, som du har tænkt dig at spille med. Hvis du senere vil spille med et andet nick, så gør os venligst opmærksomme på det, f.eks. ved at skrive i "Diverse"-forummet. Husk desuden at rette dit nick i din profil på hjemmesiden. Snyd/Fejl: Der kører både Valve Anti-Cheat og HLGuard på serveren. Begge disse programmer kan give falske alarmer, men vi er så vidt muligt nødt til at stole på dem, da der ellers ikke er nogen grund til at bruge dem. Hvis du bliver taget i at snyde i løbet af de første par måneder, vil du blive banned og bortvist permanent. Jo længere tid, du har været her, jo mere vil vi dog lade tvivlen komme dig til gode. Det er ikke tilladt at udnytte fejl i spillet. Dette inkluderer (men begrænser sig ikke til) følgende:
Det er ikke tilladt at udnytte fejl i banerne. Dette inkluderer (men begrænser sig ikke til) følgende:
Jump-assist er ikke tilladt. Det er altså ikke tilladt at hoppe op på andre spillere for at komme til ellers ufremkommelige steder. Det er ikke tilladt at bruge 3.parts voice-programmer (TeamSpeak, Ventrilo, Roger Wilco, etc.), der giver levende og døde spillere mulighed for at snakke sammen. Bemærk: Vi (Admins) alene afgør, hvad der tæller som snyd/fejl og hvad der ikke gør. Disse afgørelser skal på ingen måde diskuteres. Scripts: Brug af scripts (komplicerede binds/aliaser) er generelt ikke velset. Følgende er dog tilladt:
Følgende er ikke tilladt:
Forbudte tricks, der kan opnås med scripts, inkluderer (men begrænser sig ikke til) følgende:
Hvis du er god til CS, forventer vi at det er fordi du har øvet dig på normal vis, ikke fordi du har scripts til at gøre halvdelen af arbejdet for dig. Hvis du er i tvivl om et specifikt script, må du enten lade være med at bruge det eller spørge os først. Vi tøver ikke med at banne for brug af scripts, som vi mener giver uretfærdige fordele eller på anden måde er upassende, hvad enten det specifikt har været angivet som ulovligt eller ej. Opførsel: Lad være med at håne/nedgøre mindre gode spillere. Det bliver de ikke bedre af, og du gør dig selv mindre populær på den måde. Hvis en medspiller kommer til at blænde dig eller skyde på dig, så lad være med at opføre dig som om vedkommende gjorde det med vilje. Enhver bør kunne acceptere en velment undskyldning. Lad være med at skyde medspillere og gidsler med vilje. Hvis du skriver noget for sjov, så husk at tydeliggøre det (f.eks. i form af en smiley), med mindre at du vil risikere at blive misforstået. Vi gider ikke at se på dårlige tabere, så lad venligst være med at brokke dig hver gang du dør. Brug af mikrofon: Lad være med at fløjte ind i mikrofonen. Det lyder ad Helvede til. Lad venligst være med at synge mens du er i live. Eneste undtagelser er [BUTCH]Lillebror og Miss.B, da serveren ganske enkelt ikke ville være den samme uden deres skønsang. ;) Lad være med at råbe. Mikrofonen forstærker selv signalet (dog ikke så meget, hvis du ikke har slået +20 dB Mic Boost[tm] til, men det kan du jo bare gøre, ikke? IKKE?). Brug af spray-logoer: Det er ikke tilladt at bruge pornografiske, racistiske eller på anden måde stødende eller krænkende logoer. Hold-balancering: Vi benytter PTB (Ptahhotep's Team Balancer) til at balancere holdene. Dette gør, at du sjældent selv kan bestemme hvilket hold, du vil være på. PTB er ikke perfekt, men det er vores erfaring at den håndterer balanceringen overraskende godt. Der kan dog opstå situationer, hvor det ene hold er meget overlegent. I sådanne tilfælde plejer PTB at skrive "The [...] team could use some support", og så er det selvfølgelig tilladt at skifte hold. Camping: Er man den sidste på sit hold og har været det i de sidste mange omgange er det på tide at komme med frem forrest. Vi gider ikke sidde og vente på den samme person igen og igen. Jo længere vi skal vente jo mindre tid får vi lov til at spille. Man må gerne spille lidt mere "friskt" når man er den sidste på sit hold. Husk at der ofte sidder op til 25 mennesker og keder sig mens du lister rundt. Har man en meget positiv score og lister stadig rundt som sidste mand på banen er det tid til at ændre spillestil. Såkaldt "statsluderi" er ikke tilladt og i yderste konsekvens vil diverse statistikprogrammer blive fjernet. Alle kan have dårlige dage og blive trætte af og dø, og selvfølgeligt er det OK ikke at være med fremme hver gang og snige sig rundt når det er nødvendigt. Vi gider bare ikke sidde og vente på de samme mennesker hver eneste gang. Teamplay: Counter-Strike er et teamplay spil og man bør spille det som et sådan. Det er derfor ikke acceptabelt konsekvent at løbe den anden vej i stedet for at forsøge at defuse bomben bare fordi man er i undertal. Husk at vi ikke spiller for at få en bedre statistik men for at have det sjovt. Det samme gælder redning af gidsler. På gidselbaner er opgaven for CT at redde gidsler, ikke at gemme sig i hjørner når man er i undertal. Formålet er at holdet vinder, ikke at man selv overlever. Brokkeri: Der har gennem tiden været megen brok på serveren. Vi vil i fremtiden ikke være lige så overbærende over for dette, som vi har været tidligere. Vi har gjort et utroligt stort stykke arbejde for at gøre serveren så demokratisk som muligt, men der vil nu engang altid være situationer hvor administratorerne bliver nødt til at gøre noget egenhændigt, uden at starte en afstemning først. Der er ikke noget i vejen for at spørge om hvorfor en bestemt handling blev udført, men decideret brok gider vi ikke høre på længere. Det være sig hvad enten det er en beslutning vi har taget omkring brugere eller om det er en specifik kommando vi har udført på serveren. Brok vil i fremtiden blive straffet med midlertidige bans og gentagen brok med permanent ban og sletning fra hjemmesiden. Livet er simpelthen for kort og med det store stykke arbejde vi har lagt for dagen føler vi ærlig talt at brokkeriet er ret utaknemmeligt. Hvis der er en bane, du ikke kan lide, så lad være med at brokke dig over den. Der er ingen, der tvinger dig til at spille den, så du kan lige så godt holde 20 minutters pause. Dem kan du eventuelt bruge i forummet "Maps", hvor du er velkommen til at skrive hvorfor du ikke kan lide den pågældende bane. Automatisk sletning/deaktivering: Der bliver dagligt kørt et script, som sletter/deaktiverer brugere i tre forskellige tilfælde:
Bemærk: Inaktive brugere ikke kan logge ind på hjemmesiden. Andet: Accepterede sprog på serverne er dansk, svensk og engelsk. Det er ikke tilladt at bruge AWP og de to auto-snipere (G3/SG-1 og SG-550). Eneste undtagelse er hvis de er en del af banen (med andre ord; hvis de pågældende våben ligger rundt omkring). Det er ikke tilladt at reklamere på serveren, hverken via beskeder, via mikrofon eller via sit nick. Det er ikke tilladt at have en ping over 100. Vi vil tillade os at kille eller kicke spillere, der er "idle" (fraværende) gennem længere tid. Picco må kun skydes i fødderne og [PU]stj*rne må kun klappes blidt på kinden. Politik om personlige oplysninger: Din mail-adresse skjules som standard og bliver kun vist på hjemmesiden hvis du tillader det i din profil (under Min profil, Indstillinger, Anonymitet, [x] Vis min mail-adresse). Du er anonym i diverse afstemninger, med mindre at andet er angivet. cs.picco.dk gemmer én cookie på din maskine. Denne indeholder din mail-adresse, så du slipper for at skrive den når du logger ind. Cookien har en levetid på to måneder, som bliver fornyet hver gang du logger ind. Ingen af dine personlige oplysninger bliver videregivet til trediepart. Gentagne overtrædelser af reglerne vil medføre permanent ban. |